tilbage

Udesidning - Vision Quest

Fra tidernes morgen har mennesker sat sig ud i naturen med det formål at få en åbenbaring. I kortere eller længere tid har de siddet i ørkner, på bjerge, i skove eller i vildmarken, med det formål at få en åndelig oplevelse. I mange kulturer er det en vigtig del af individets dannelse. Det kan være noget man gør, fordi der er tradition for det i ens kultur. Det kan være noget man gør i forbindelse med en alvorlig omvæltning i ens tilværelse. Det kan være noget man gør, fordi man føler sig kaldet til at gøre det. Man kan også bare gøre det, fordi man vælger at gøre det. I alle ursamfund/natursamfund er det vigtigt at være et nyttigt menneske. Ofte vil et menneske sætte sig ud i naturen med det formål at finde sit personlige åndelige kald. "Hvordan kan jeg bedst leve mit liv? Hvordan kan jeg bedst tjene mit folk"? Det at være et nyttigt menneske udgør fundamentet i den shamanske spiritualitet.

Udesidning går ud på at påkalde skæbnen og lade sin sjæl fylde med inspiration.

Vi er stadig et ursamfund, selv om vi måske ikke føler os helt som et natursamfund længere. Vi og vores aner har boet her i Skandinavien i over 10.000 år, og vore rødder går tilbage til dengang. Vore aners aner kom vandrerne hertil over bjerg, over flod, over mark, fra et fjernt sted langt borte, og deres historie går mere end 40.000 år tilbage. Vi har alle en rod i vores rodnet, som går helt tilbage til den tid. Vi har også en rod i vores rodnet, som går flere hundredetusinde år tilbage – til den præshamanske tid. I alle disse år levede vores formødre og forfædre en tilværelse baseret på en shamansk naturåndelighed, og vi havde en shamansk natur-kultur, og det har vi stadig. Det har vi hele tiden haft, den har bare været gået under jorden, pga. de ting der er sket de sidste par tusinde år. Man har prøvet at påtvinge os en anden religion og en anden kultur, men det er aldrig lykkedes. Det kommer heller aldrig til det. Inderst inde ved vi godt hvem vi er.

I mange år har de fleste af os været mere eller mindre afskåret fra urmennesket og naturmennesket i os selv, og mange af os har da også følt, at vi har mistet kontakten med vores rødder og urrødder. Den gode nyhed er, at det hele eksisterer endnu i god behold. Det venter bare på at vi skal række ud efter det og forene os med det igen. Man kan være naturlig og i kontakt med sin urintelligens, uanset hvor man befinder sig geografisk, historisk og kulturelt.

Vi tilhører alle dette folk, som altså har boet her i mere end 10.000 år. Fra tidernes morgen har vi haft en pagt med Naturens Ånd / Livets Ånd, og hver slægt har til alle tider haft en person, hvis opgave det var at være hovedansvarlig for denne pagt og dermed samarbejdet med åndeverdenen og ånderne dér - samt ånderne i Naturen. Sådan er det stadig den dag i dag. Vi er stadig mange, som sætter os ud i naturen i kortere eller længere tid med det formål at få en åndelig oplevelse - et syn, en åbenbaring, et åndeligt kald.

Udesidning er en af hovedhjørnestenene i shamanismen. Det er noget man skal lære. Det er vigtigt at være godt forberedt, ellers kan man få en dårlig oplevelse. Lad mig kort genopfriske historien om danskeren, som var på rejse i Ægypten, hvor han faldt i snak med en koptisk præst, som havde siddet 13 år ude i ørkenen. Danskeren spurgte, om man så kunne møde Gud, hvis man sad i ørkenen længe nok.
"Ja" sagde præsten, "men det er farligt".
"Hvorfor det?" spurgte danskeren.
" Jo! Ser du", svarede præsten, "du kommer til at møde dig selv først".
Altså! Når man skal lære, hvordan man foretager en udesidning, er det ikke nok at lære noget om, hvordan andre har båret sig ad, hvor længe de sad, om de halv-fastede eller hel-fastede mm. Det er meget vigtigt at lære noget om sig selv først.

Jeg har været fjeldmenneske i Lapland siden 1977, hvor jeg blev forelsket i fjeldverdenen og vildmarken. Siden har jeg været der et par gange om året, mest om sommeren, men også på de andre årstider. Fra 1996 til 2005 boede jeg tre måneder hver sommer i en lille teltlejr på et fjeld i vildmarken, hvor jeg blev oplært i shamanisme af Naturen. Lejren fungerede også som shamansk praksis og undervisnings cirkel. Jeg bor stadig i Lapland om sommeren, og laver bl.a. udesidninger med folk.

Selve udesidningen hos mig tager typisk 5-6 dage. Et par dage til forberedelse, og så et eller et par døgns udesidning på en fjeld bakketop, inde i skoven, ved en sø eller et vandløb, og så et par dage til bearbejdning. Hvis du har prøvet det før, kan du eventuelt sidde ude i længere tid. Udesidning hos mig skal aftales tre måneder i forvejen, og der er en indledende forberedelse på 4-8 uger og en 4-8 ugers efter bearbejdning – begge dele kan foregå pr. distance dvs. e-mail og telefon. Jeg laver kun udesidning én til én. Én klient og én shaman.

Du rejser til Kiruna med tog eller fly og mødes med mig på fjeldet samme dag eller dagen efter. Det er din ankomstdag. På fjeldet har jeg etableret en lejr til os. Jeg levere alt nødvendig udrustning – telt, soveposer, køkkengrej, mad, shamanske redskaber osv. Dagen efter er den 1. dag. Den går med forskellige shamanske ritualer og andre forberedelser, og du skal finde det sted du vil udesidde. Dagen efter er den 2. dag. Jeg følger dig ud til din visionscirkel sidst på eftermiddagen. Du sidder nu om natten til dagen efter, som er den 3. dag. De fleste sidder endnu et døgn til den 4. dag. Jeg henter dig om formiddagen og følger dig tilbage til vores lejr og resten af dagen går med at fordøje oplevelsen. Du kan eventuelt sidde mere end 1½ døgn, hvis du har erfaring med at udesidde og har forberedt dig tilstrækkeligt inden du kommer. Den efterfølgende dag er afrejsedag, og du forlader mig og lejren.

I de foregående 4-8 uger skal der ske forskellige forberedelser. Hvis du ikke har lært at være i shamansk trance, skal du lære det. Du skal have kontakt med et totemdyr, som skal hjælpe med hele projektet. Vi skal tale sammen om, hvordan du skal samarbejde med dit totemdyr og eventuelle andre åndehjælpere, og ånderne skal også forberedes på udesidningen. Du skal lave forskellige øvelser, som skal forberede din sjæl, så den kan blive ren, stærk og åben. Hvis du er afhængig af nikotin og vil være nikotinfri mens du udesidder, skal du holde op med at bruge nikotin mindst 3 måneder enden udesidningen, men du kan sagtens ryge (bruge snus eller tyggegummi) mens du udesidder.
Hvis du vil faste eller halvfaste, skal du begynde at forberede sig mindst 8 uger i forvejen. Hvis du har læst om indianere eller andre, som fastede i mange dage under deres vision quest, skal du huske på, at disse mennesker har haft mange års erfaring i at faste. At faste er en færdighed man skal lære – det tager lang tid og er hårdt arbejde.
Der er også andre åndelige og fysiske ting, der skal arbejdes på i forvejen.

Det ligger ligesom i ordene syn søgen (vision quest), at der er noget man skal 'se' i løbet af sin udesidning. Det ligger også i udtrykket åbenbaring. Der er et slør for øjnene, som skal væk. Der skal opstå en 'åbning', som man 'ser' igennem. Man ser en anden verden, end den vi ellers ser. De fleste åbenbaringer, for nu at kalde dem det, er meget personlige, og det er sjældent folk fortæller om deres oplevelse. Andre åbenbaringer bliver verdensberømte. Det er vigtigt at forstå visse ting i denne forbindelse. Man foretager et antal udesidninger ofte med jævne mellemrum. For eksempel nogle dage en gang om året. Efterhånden bliver man dygtigere til det. Nogle mennesker får måske en særlig åbenbaring, som medfører en dramatisk forandring i deres tilværelse, men det er undtagelsen fra reglen. Ofte er det disse åbenbaringer, vi høre mest om, netop fordi de er så dramatiske. Formålet er ikke at få en dramatisk forandring i sin tilværelse, selv om det sker for nogle få. Formålet er at blive bedre, til at være den man er, og leve det liv man lever. Formålet er at blive til mere gavn og nytte for sig selv, sine nærmeste og resten.

Ofte sker der ikke så meget, den første gang man udesidder, bortset fra at man får lært at udesidde. Næste gang modtager man måske et syn, hvis formål er at bane vejen for den egentlige åbenbaring. Men de første erfaringer er absolut nødvendige for dét, som sker de efterfølgende gange.
Når man har fået sin åbenbaring, kan det ofte tage lang tid at bearbejde oplevelsen. Nogen gange flere år. Ofte vil den have konsekvenser for én resten af livet. Det med konsekvenserne er meget vigtigt. Man skal ikke tage på udesidning, hvis man ikke er klar til at tage konsekvenserne af det syn, man måske får. Det er noget vi arbejder meget med i forberedelsesfasen.

Lad os nu sige at man har fået sin åbenbaring. Jeg fik f.eks. i en åbenbaring at vide, at ånderne var meget interesserede i at jeg startede Midnatssol Cirklen - det var navnet på den shamanske fjeldlejr i Lapland, jeg drev fra 1996 til 2005. Jeg var lidt overvældet men tænkte så over det. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og for at gøre en lang historie kort indgik jeg en aftale pagt med ånderne om, at det ville jeg påtage mig i en periode på ti år.

Bagefter kan det være et stort arbejde at realisere sin vision. Hvis man ikke er villig til realiserer sin vision, er man bedre tjent uden. Jeg bør nok tilføje, at jeg har haft visioner og indgået pagter med åndeverdenen før, og har lært hvordan man gør - f.eks. er der som regel masser af plads til forhandling. I øvrigt er det at forhandle med ånderne et vigtigt stykke shamansk håndværk i sig selv. Til folk som praktiserer shamanisme kan man sige, at udesidning på en vis måde er en slags shamanrejse men af andre dimensioner. Den danner et godt perspektiv på, og god ramme om, vores daglige shamanske liv og praksis. Vi kender vores vej. Vi ved hvad vi vil. Det hele bliver mere tydeligt og tilfredsstillende. Vi bliver mere glade og føler os mere levende. Vi ånder. Vi danser. Vi svæver. Vi lever. Vi er her endnu!

op